AHO Logo

Shopping Center Urbanism

AHO
AHO

About

A study of retail-based urban design and strategies towards liveable, democratic and lively urban spaces. More »

15 råd til levende bycentre

Detailhandelen er vigtig for byen, og mange gamle bycentre kæmper en desperat kamp med shoppingcentre i byernes udkant. Under forudsætning af at der faktisk findes en fælles målsætning om at have aktive, befolkede og bæredygtige bycentre blandt befolkningen, de kommercielle aktører indenfor ejendoms- og detailhandelsbranchen, samt de offentlige myndigheder og politikerne, er det muligt, at pege på ting der faktisk kan gøres.

I samarbejde med arkitekt Peter Butenschøn og Projektleder på Norsk Design- og Arkitekturcenter Morten Ednes, har denne artikels forfatter har bidraget til processer omkring planlovgivning og detailhandel, et arbejde har blandt andet resulteret i et antal råd til de forskellige parter i sagen.

Råd til byernes borgere:

  1. Hvis du vil have en levende by, skal du handle i centrum. Også forbrugerne har et ansvar for opretholdelse af bæredygtige bycentre.

Råd til ejendoms- og detailhandelsbranchen:

  1. Giv byen noget tilbage til byen når du bygger; for eksempel mødepladser og servicefunktioner. En levende og mangfoldig by tjener alles interesser — og bidrager til god omsætning.
  2. Skab mulighed for uformel handel i centrum. Torvehandel tiltrækker mennesker og skaber liv.
  3. Sørg for at have åbne og aktive facader mod de omkringliggende byrum. Butikkerne skal henvende sig til byen, og hvis dette ikke er tilfældet, eller hvis butikkerne er tomme, kan andre funktioner skabe liv. Undgå passive facader (banker og ejendomsmæglere) i de centrale byrum.
  4. Indgå i forpligtende samarbejder med kommuner og andre brancher for at skabe merværdi gennem koordineret centrumsudvikling. Husk at detailhandelen også er med til at skabe værdier for dem, der ikke handler.

Råd til kommuner og offentlige myndigheder:

  1. Brug incentiver og andre virkemidler til at prioritere detailhandelen i centrum.
  2. Sørg for at have opdateret faglig kompetence knyttet til detailhandel og byudvikling.
  3. Indfør ordninger for forpligtende og koordinerende samarbejde mellem kommunerne og ejendoms- og butiksbranchen omkring udvikling og forvaltning af centrumsområder – for eksempel i form af Business Improvement Districts.
  4. Brug pilotordninger til at eksperimentere med centrumsudvikling. Frikommune-ordningen kan give muligheder for at afprøve alternative rumlige og administrative modeller for detailhandlen i centrum.
  5. Brug tilrettelægning af parkering som et fleksibelt virkemiddel. Der skal være plads til parkering, men denne bør ikke dominere bycentrene. Sats på kollektivtransport, fodgængere og cykler i det lange løb.
  6. Al parkering i forbindelse med butikker bør ske mod betaling – uanset om den sker i centrum eller i forstaden.
  7. Husk at andre programmer også kan bidrage til at befolke midtbyen. Sørg for at butikker, offentlige institutioner, arbejdspladser og boliger i fællesskab bidrager til levende bycentre.
  8. Sørg for at kommunernes afgrænsning af centrumsområderne afspejler det faktiske byliv. For store centrumsområder bidrager til fragmentering og ikke vækst i centrum.
  9. Indfør bycentrumspolitik – med hensyn til bæredygtig byudvikling, og til etablering af erhverv og detailhandel i centrum. Indbyggerne handler i bycentrene hvis butiksudvalget er godt nok. Sørg for tilgængelighed for alle, også for handlende der kommer til cykel og til fods.
  10. Prioritér levedygtige bycentre i den overordnede planlægning. Regionale perspektiver bør ligge til grund for en justering af konkurrencen mellem centre og centrumsområder, så man opnår størst mulig tilgængelighed til levende bycentre for de fleste mennesker.

De 15 punkter er publiceret i Byplan (DK).

View all news »

Leave a Reply